Affugtningssystemer til lagre: sådan beskytter du varer og udstyr mod fugt

Forfatter: Myconds tekniske afdeling

Fugtkontrol på lageret er ikke blot en teknisk finesse, men en økonomisk begrundet nødvendighed. Høj luftfugtighed medfører betydelige økonomiske tab, som ofte overstiger prisen på et affugtningssystem med 3-5 gange. Korrosion af metalprodukter fører ikke kun til beskadigede varer, men også til reklamationer og returneringer. Papemballage mister op til 40 % af sin styrke ved relativ luftfugtighed over 65 %, hvilket forårsager deformation og nedbrud under transport eller oplagring. På kolde overflader dannes kondens, hvilket udgør en risiko for personalet og skader varerne.

For korrekt projektering af et affugtningssystem til et lager er det vigtigt først at fastlægge rumtypen. Lagre opdeles i to hovedtyper: passive og aktive. Passive lagre er kendetegnet ved sjælden adgang for personale og minimal varebevægelse — det er arkivmagasiner, museale samlinger, lagre til langtidsopbevaring. Aktive lagre har kontinuerlig lastning-losning og hyppig åbning af døre — logistikcentre, produktionsbufferlagre, kølelagre. Denne klassifikation fastlægger grundlæggende forskellige tilgange til projektering af affugtningssystemet.

Fastlæggelse af projektmål og kontrolniveauer for luftfugtighed

Korrekt formulering af affugtningsprojektets mål er det første og vigtigste skridt mod succes. Det er ikke tilstrækkeligt blot at angive "sænke luftfugtigheden" — det er nødvendigt at fastsætte konkrete parametre og begrunde, hvorfor netop disse parametre er vigtige. Et mislykket projekt viste f.eks., at en formel opnåelse af 40 % relativ fugtighed for et lager med metalvarer ikke løste problemet med kondens på metaltaget om natten, når tagets temperatur faldt under luftens dugpunkt. Det korrekte mål ville have været "forebygge kondens på kolde overflader" og ikke blot "opretholde 40 % relativ fugtighed".

Anbefalede niveauer af relativ luftfugtighed for opbevaring af forskellige varetyper:

• Stål- og støbejernsprodukter: maks. 40 % ved temperatur 18-22 °C
• Aluminium og ikke-jernholdige metaller: op til 50 %
• Papemballage: 45-55 % for at bevare 80 % af styrken
• Elektronik og printplader: 30-45 %
• Farmaceutiske produkter: 30-40 % afhængigt af produkttype

Særlig opmærksomhed skal gives kølelagre, hvor styringen ikke sker efter relativ fugtighed, men efter dugpunkt. I sådanne rum skal luftens dugpunkt ligge 2-3 °C under temperaturen på den koldeste overflade. Til bestemmelse af denne temperatur anvendes et infrarødt termometer, som måler alle potentielt kolde overflader i lageret.

Sammenligning af passive og aktive lagre

Fugtbelastningen i passive og aktive lagre adskiller sig markant, hvilket påvirker valg og dimensionering af affugtningssystemet. Passive lagre er kendetegnet ved lave fugtbelastninger, hvor hovedkilderne er dampdiffusion gennem klimaskærmen og minimal infiltration gennem utætheder. Under sådanne forhold kan affugtningssystemet være kompakt med lav kapacitet.

Aktive lagre har høje dynamiske belastninger fra hyppig åbning af porte, trucktrafik, personale tilstedeværelse og indkommende fugtige varer. Et sammenlignende eksempel illustrerer forskellen: et lager på 3000 m³ med én portåbning i timen kræver en affugterkapacitet på ca. 2-3 kg/t, mens det samme lager med 20 åbninger i timen kræver 15-25 kg/t. Forskellen er altså 8-10 gange ved samme rumstørrelse!

Beregning af fugtbelastninger

Korrekt beregning af lagerets fugtbelastning er nøglen til et effektivt affugtningssystem. Lad os se på de vigtigste fugtkilder og deres bidrag til den samlelde belastning:

1. Dør-/portåbninger — den primære kilde, som udgør 60-80 % af den samlede belastning i aktive lagre. For en port på 4 × 3,5 meter ved udendørsforhold 28 °C og 75 % relativ fugtighed (fugtindhold ~18 g/kg) og indendørsforhold 18 °C og 45 % relativ fugtighed (fugtindhold ~6 g/kg), med en luftstrømningshastighed på 0,8 m/s og en åbningstid på 2 minutter, tilfører én åbning ca. 1,2-1,5 kg fugt. Ved 15 åbninger i timen giver det 18-22 kg/t.
2. Infiltration gennem sprækker og utætheder — udgør typisk 10-25 % af belastningen.
3. Dampdiffusion gennem vægge, gulv og tag — under 5 % af den samlede belastning. Det er vigtigt at forstå, da mange projekterende overvurderer denne faktor og bruger betydelige midler på at gøre lageret tættere, hvor det i stedet er mere økonomisk at investere i håndtering af dør-/portåbninger.
4. Belastning fra personale — 40-100 g/t pr. person afhængigt af arbejdets fysiske intensitet.
5. Fugtfrigivelse fra varer — afhænger af deres hygroskopicitet. Pap, træ og tekstiler kan afgive fugt ved sænkning af den relative luftfugtighed i rummet, hvilket skaber en betydelig ekstra belastning ved første opstart af systemet.

Valg af affugtningssystemtype

For at vælge den optimale affugtertype til et lager skal man tage hensyn til temperaturforholdene og de ønskede fugtighedsmål:

Kondensationsaffugtere er optimale ved lufttemperaturer over 15 °C og et ønsket dugpunkt over 7-10 °C. Deres energieffektivitetskoefficient (COP) er 2,0-4,0, hvilket gør dem økonomiske ved høje fugtbelastninger og moderate krav til tørhed. Den væsentligste begrænsning er, at kondens på fordamperen fryser ved lave temperaturer, hvilket kraftigt reducerer kapaciteten.

Adsorptionsaffugtere er nødvendige ved lufttemperaturer under 15 °C eller ved et ønsket dugpunkt under 5 °C. De er uundværlige til kølelagre, lavtemperaturkamre og rum med strenge krav til fugtighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en adsorptionsaffugter øger lufttemperaturen i udblæsningen med 10-15 °C som følge af adsorptionsvarmen.

Kombinerede systemer forener fordelene ved begge teknologier. Et typisk skema omfatter forkøling af luften før adsorptionsblokken. For eksempel reducerer afkøling af tilluften fra 32 °C og 20 g/kg til 18 °C og 12 g/kg belastningen på adsorptionsaffugteren med 40 %, hvilket mindsker dens størrelse og energiforbrug.

Arkitektoniske og organisatoriske tiltag til reduktion af belastninger

Ofte er de mest omkostningseffektive tiltag ikke tekniske, men arkitektoniske og organisatoriske for at reducere fugtbelastningen:

• Højhastighedsporte reducerer åbningstiden fra typiske 120-180 sekunder til 20-30 sekunder, hvilket proportionalt mindsker fugtbelastningen.
• Lufttæpper skaber en barriere mellem ude- og indeluft med en effektivitet på 70-85 % ved korrekt dimensionering og montering. Luftstrømningshastigheden bør være 8-12 m/s, og hældningsvinklen 15-20° udad.
• Plastikstribegardiner er særligt vigtige for høje åbninger over 3 meter, hvor der opstår intensiv konvektionsstrøm pga. densitetsforskellen mellem kold og varm luft.
• Slusetamburer med dobbelte døre er effektive for rum med strenge fugtighedskrav.

Organisatoriske tiltag er også meget vigtige. For eksempel kan reduktion af den gennemsnitlige åbningstid for porte fra 3 til 1 minut sænke fugtbelastningen med 72 % uden nogen kapitaludgifter, alene ved at instruere personalet og installere lydalarmer. At koncentrere lastnings- og losningsaktiviteter til bestemte tidsrum gør det muligt for affugteren at arbejde mere effektivt i perioder med spidsbelastning.

Fordeling af affugtet luft og automatisering

Hovedprincippet for fordeling af affugtet luft er at levere den tørreste luft derhen, hvor den behøves mest. For eksempel kan placering af dyser til indblæsning af tør luft direkte ved dørene til kølekamre reducere belastningen på den interne affugter i kammeret med 35 %, fordi den luft, der trænger ind ved åbning, allerede er for-tørret.

Anbefalinger for placering af diffusorer omfatter placering langs væggen med portene og ved åbninger ind til kolde zoner. Modulation af regenereringskraften i adsorptionsaffugtere giver 40-60 % energibesparelse ved dellast.

Hvad angår placering af fugtsensorer, anbefales det at montere dem i 1,5 m højde over gulvet i et område med god luftcirkulation, ikke nærmere end 2 m fra døre, varme- eller kuldekilder og indblæsningsdiffusorer.

Typiske projekteringsfejl

Ved projektering af et affugtningssystem til et lager begås ofte følgende typiske fejl:

1. Overdreven fokus på tætning af vægge i stedet for styring af dør-/portåbninger — f.eks. gav udgifter på 40000 euro til ekstra dampspærre og tætning af vægge kun 6 % reduktion i belastningen, mens installation af højhastighedsporte til 12000 euro reducerede belastningen med 45 %.
2. Dimensionering efter gennemsnits- og ikke spidsbelastninger — fører til utilstrækkelig kapacitet i kritiske perioder.
3. Ignorering af initial udtørring — nye bygninger og nyindkomne varer kan afgive fugt i ugevis og skabe en betydelig ekstra belastning.
4. Manglende koordinering med driftsafdelingen — selv det bedste system virker ikke, hvis personalet lader dørene stå åbne.
5. Styring efter relativ luftfugtighed uden hensyntagen til overfladetemperaturer — et formelt opnået niveau på 40 % relativ fugtighed forhindrer ikke kondens på kolde konstruktionselementer.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål

Hvilken relativ luftfugtighed er nødvendig for at forhindre korrosion af stålprodukter?

For at forhindre korrosion af stålprodukter skal den relative luftfugtighed holdes på højst 40 % ved en stabil temperatur på 18-22 °C. Ved lavere overfladetemperaturer skal man styre efter dugpunktet.

Hvad adskiller projektering for et passivt lager og et aktivt lager grundlæggende?

Den væsentligste forskel er niveauet af fugtbelastninger, som kan afvige med 5-10 gange. Passive lagre har lave statiske belastninger fra konstruktionernes dampdiffusion, mens aktive lagre er kendetegnet ved høje dynamiske belastninger fra hyppig åbning af porte, bevægelse af personale og varer.

Hvornår er det obligatorisk at anvende adsorptionsaffugtere?

Adsorptionsaffugtere er nødvendige ved lufttemperaturer under 15 °C, ved målrettet dugpunkt under 5 °C samt i kølelagre og rum med strenge krav til tør luft.

Hvad er mest effektivt til at reducere fugt: tætning af lageret eller hurtig lukning af døre?

Hurtig lukning af døre er langt mere effektiv. Indtrængning af fugt gennem døre i aktive lagre udgør 60-80 % af den samlede belastning, mens dampdiffusion gennem vægge ligger under 5 %.

Konklusion

En vellykket projektering af et affugtningssystem til et lager bygger på tre nøgleprincipper:

1. Fastlæggelse af det reelle projektmål, og ikke blot formelle indikatorer for relativ luftfugtighed.
2. Beregning af belastninger med de rette prioriteter — dørene er vigtigere end væggene.
3. Valg af system efter de konkrete forhold for temperatur og nødvendigt dugpunkt.

Organisatoriske og arkitektoniske tiltag viser sig ofte mere effektive end dyrt udstyr. En trinvist tilgang anbefales: implementér først organisatoriske tiltag, vurder deres effekt, og vælg derefter udstyr til den reelle, ikke den beregnede belastning.

Et korrekt projekteret fugtkontrolsystem i et lager beskytter ikke blot varer mod skader, men giver også en betydelig økonomisk gevinst gennem færre returneringer, længere holdbarhed og lavere energiforbrug.